Hvor ofte skal man gøre rent?

Brug din sunde fornuft


Støv, snavs og bakterier samler sig i hjemmet hver eneste dag, men det betyder naturligvis ikke, at du er nødt til at skulle lave den store hovedrengøring lige så ofte. I stedet er der forskellige faktorer, der påvirker, hvor ofte du bør gøre rent, og derfor kan du holde øje med disse for at danne dig et godt overblik.


Hold eksempelvis godt øje med, hvor hurtigt der samler sig snavs og tag rengøringen da løbende efter behov. Hvis I bor mange personer under samme tag, deriblandt både børn og kæledyr med høj aktivitet, kan det være en god idé med en lidt hyppigere rengøring. Jo flere personer, jo flere forskellige bakterier kan der florere, og hvis der er meget aktivitet i hjemmet, kan støvet nemmere bevæge sig rundt i luften.


Laver du meget mad, eller går du rundt med sko indenfor, ja så er det som regel også en god idé at bruge støvsugeren noget oftere. Heldigvis tager det ikke lang tid at svinge støvsugeren og fjerne skidt og snavs fra gulvet.


Hvert hjem har forskellige behov og faktorer, der spiller ind på, hvor ofte man bør gøre rent, så brug din sunde fornuft, når det kommer til hyppigheden af rengøring. Nedenfor ser du vores anbefalinger for, hvor ofte man bør gøre rent i de forskellige rum i hjemmet, hvilke du også kan tage udgangspunkt i.


Gør rent på badeværelset


Det anbefales at gøre toilettet rent 1-2 gange om ugen for at holde den mest optimale hygiejne.

Da håndklæder samler en masse fugt, bakterier og døde hudceller, anbefales det også at udskifte disse 1-2 gange om ugen, hvilket med fordel kan klares i forbindelse med den resterende rengøring af badeværelset.


Tør af i køkkenet


For nogle kan det måske lyde voldsomt, men det anbefales faktisk, at man hver dag gør en smule rent i køkkenet. Når vi har med madvarer at gøre, er det enormt vigtigt at holde en høj hygiejne og et minimalt niveau af snavs og bakterier. Dertil er det også nødvendigt ofte at skifte viskestykker og klude, gerne omkring hver anden dag. For at være sikker på at komme af med bakterierne, er det desuden en god idé at vaske viskestykker og klude sammen med dine håndklæder på en kogevask.


Luft ud i soveværelset


Det anbefales, at soveværelset får en grundig rengøring minimum 1 gang om ugen, men for at sikre et godt indeklima i det rum, du sover, er det en god idé at lufte ud hver dag.


Har du en travl hverdag, og ønsker du at kunne holde fri og slappe af, når du har fri fra arbejde?

Brug i stedet tid med familien og prøv en omgang privat rengøring af professionelle rengøringsfolk, der sørger for at gøre rent efter alle bogens regler.