top of page

Sådan skal coronarengøring gøres i 2021

Hvorfor er det vigtigt med grundig rengøring?


Den største årsag til at være opmærksom på grundige rengøringsrutiner, mens coronasmitten er iblandt os, er for at undgå overførsel af fremmede og eventuelt smitsomme bakterier. Det er altså nu vigtigt at gøre grundigt rent, også selvom der ikke syner snavset eller beskidt. De usynlige bakterier er mest af alt dem, der nu skal bekæmpes. Derfor er der også et større behov for god hygiejne og hyppigere rengøring, end du måske før har været vant til.


Der findes forskellige metoder til effektivt at fjerne bakterier i hjemmet, og så længe du husker at klare coronarengøringen hyppigt og grundigt, kan du selv bestemme, hvilken metode du vælger at bruge.


Vi har efterhånden alle fået håndsprit som fast inventar både i hjemmet, tasken og i bilen. Lige såvel som vi afspritter hænder for at fjerne bakterier, kan du også vælge at afspritte overflader i hjemmet ved brug af desinficerende rengøringsmidler. De desinficerende rengøringsmidler fås både i almindelig flaskeform og som wipes, så du nemt kan klare coronarengøringen derhjemme.


Den anden mulighed er blot at bruge de almindelige universalrengøringsmidler, som du er vant til at bruge. Så længe du er grundig med coronarengøringen, behøver du altså ikke at investere i desinficerende rengøringsmidler.


Overflader er samlingssteder for bakterier


Prøv engang kort at overveje, hvor mange forskellige steder du rører ved i løbet af en dag. Måske blot i løbet af en frokostpause. Som du nok kan tænke dig til, løber det hurtigt op på rigtige mange forskellige steder. Når du rører ved forskellige overflader og kontaktpunkter, giver det anledning til overførsel af bakterier fra et sted til et andet, og du kan dermed risikere at sætte spor på overflader, hvor andre også rører i løbet af dagen.


Det at holde godt rent i en tid med Corona indebærer derfor en hyppig rengøring af diverse overflader og kontaktpunkter i hjemmet såsom håndtag, fjernbetjeninger, bestik, glas og armaturer. Kontaktpunkter som dørhåndtag og stikkontakter kan specielt hurtigt blive samlingssted for mange forskellige bakterier, da alle husets beboere er i kontakt med dem mange gange dagligt. Under coronarengøringen er det desuden vigtigt, at du husker at bruge handsker, så du bedst muligt kan isolere bakterierne.


Husk indeklimaet!


Med flere farlige bakterier end normalt kommer også et øget behov for udluftning. Bakterierne kan nemlig hænge i luften eller sætte sig på forskellige overflader, du ikke nødvendigvis selv har rørt ved. Derfor er det vigtigt med et godt gennemtræk flere gange dagligt, hvor du får udskiftet luften og kommer af med de uønskede bakterier.


Hvis ikke du allerede dagligt lufter godt ud i huset, kan det være en god idé at skabe dig nogle nye vaner, så du husker at få det gjort. Hvis du beslutter dig for at gøre det som noget af det første, når du står op, kan du hurtigt få udluftningen implementeret som en del af dit morgenritual. Det samme kan du gøre i forbindelse med kaffe- og frokostpauserne. Desuden giver udluftningen mere ilt til hjernen og sikrer et bedre indeklima på hjemmekontoret.


Læs også:
Recent Posts
Archive
Search By Tags
Ingen tags endnu.
Follow Us
  • Facebook Basic Square
  • Twitter Basic Square
  • Google+ Basic Square
bottom of page