top of page

5 ting du SKAL huske ved rengøring

Bakterier og snavs fylder nu mere i hverdagen, end de før har gjort, og specielt under disse omstændigheder, er det vigtigt at være opmærksom på en hyppig og grundig rengøring i hjemmet. Det betyder blandt andet, at der er nogle dele af rengøringen, du bør være ekstra opmærksom på. Nedenfor lister vi de 5 ting, vi mener, du absolut skal huske, når du klarer rengøringen, og som vi ser som værende nødvendige opgaver, når man gør rent.


1. Opvask og køkken


Både ved madlavning og opvask kan der hurtigt samle sig en masse bakterier i køkkenet, og derfor har køkkenet som regel også brug for en hyppigere rengøring end andre rum i hjemmet.


Udskift hyppigt klude, tør køkkenbord og komfur af og vask op i tide, så madrester ikke når at sætte sig fast og eventuelt tiltrække sig bananfluer. Det er vigtigt at kunne tilberede sin mad i rene omgivelser, og derfor er det en god idé at gøre det til en vane at tørre køkkenbordet af efter brug, så der altid er rent til næste gang, der skal laves mad.


2. Tømme madaffald


Med en grøntspand i køkkenet er der endnu en ting, du bør være opmærksom på i løbet af ugen. Undgå lugt fra gamle madrester og sørg for at smide den grønne pose med madaffald ud i tide. Tøm den gerne hver anden dag, eller når den er fuld – så sikrer du det bedste indeklima i køkkenet.


3. Badeværelse


Hvis du gerne vil holde et pænt og rent badeværelse, er der flere ting, du nemt selv kan gøre løbende, så skidt, fugt og kalk ikke når at sætte sig. I mange steder af Danmark er der nemlig et ret højt kalkniveau i vandet, og derfor kan der nemt sætte sig kalk både i badet, på armaturerne og omkring håndvasken. Derfor kan det være en god idé at tørre armatur og fliser af efter brug eller blot at bruge en svaber for at få det værste væk. Dette hjælper dig også til at undgå fugtskader, hvilket badeværelset ofte er i risikozonen for at udvikle.


4. Ser du de små kanter og hjørner?


Det er ofte i de små kanter og hjørner, at der nemt kan samle sig snavs, støv og bakterier. Husk derfor altid de små hjørner – især i køkkenet rundt omkring ovn, køleskab og opvaskemaskine. Hvis ikke du normalt gør rent her, kan du blive overrasket over, hvor meget der faktisk kan sætte sig.


5. Støvsugning og gulvvask


Støvsugning er den absolut letteste måde at fjerne støv og skidt på, og har du ofte svært ved at tage dig sammen til en mere grundig rengøring, kan du huske på, at støvsugningen kan klare en stor del af arbejdet. Den efterfølgende gulvvask klarer eventuelle pletter og efterlader et pænt og rent gulv.


Slip for det hele og undlad privatrengøringen til Servicegruppen NORD

Læs også:
Recent Posts
Archive
Search By Tags
Ingen tags endnu.
Follow Us
  • Facebook Basic Square
  • Twitter Basic Square
  • Google+ Basic Square
bottom of page